Fodbold som i de gamle dage

… med spillere der selv var med dengang.

IMG_8343-0.JPG

Tirsdag den 23. september blev der fløjtet op til et drabeligt brag mellem NIF’s veteraner og et udvalg af særdeles købestærke løbestærke old boys spillere.

Kampen der blev spillet i et – i hvert for enkelte af de ældre spillere – højt tempo blev overværet af et overvældende (lille) antal tilskuere på Kongeengen.

Kampen vil især huskes for gode mål og tunge tacklinger, der vist også kunne mærkes dagen efter. Og så for formandens mange – heldigvis mislykkedes – forsøg på at lave tunneller på de modstandere, der blev født i samme årti som han i følge sagnet toppede.

Trods erfaringsmæssigt overtag måtte veteranerne strække våben og indkassere et 7-3 nederlag. Helt ufortjent kan man nok ikke kalde det – selvom der i tredje halvleg var konsensus i veteranernes omklædningsrum om, at dette var det svageste hold de havde mødt hele sæsonen.

Så vidt vides er der dog lagt i kakkelovnen til en revanche af dimensioner…

Udgivet i Old boys, Veteraner

Nyhedsbrev

Nyheder