O’Mallies Cup 2015

When:
1. august 2015 @ 11:30 – 23:00
Where:
Kongeengen
Egebjergvej 46
4500 Nykøbing Sjælland
Danmark
Contact:
Nicklas 'Hattrick-helten' Høholt
40401487

Så er det nu!

Årets O’Mallies cup bliver spillet lørdag den 1. august, hvor der som sædvanligt vil være masser af øl, hygge og fodbold på programmet.

Programmet
Der er mødetid og check-in kl. 11.30 og de første kampe spilles kl. 12. Alle kampene vil være 7-mands kampe og hvert hold kan bestå af maksimalt 10 spillere. Der vil være mulighed for bad og omklædning i klubhuset, så man med lækkert hår og nyvasket korpus kan fortsætte aftenen med spisning og dans til den lyse morgen.

Mad og drikke
I løbet af dagen vil det være muligt at købe diverse mad- og drikkevarer i klubhuset. Det er ikke tilladt for de enkelte hold at medbringe egne drikkevarer, så lad venligst være med det. Middagen efter kampene leveres af Restaurant Anneberg og kommer til at koste blot 150,-, og indtages i kæmpe telt. Herefter er der åbent for festligheder, og O’Mallies sælger et fadølsarmbånd for 100,-, der gælder fra 00:00 – 02:00; dette kan købes på dagen!

Tilmelding og pris
Det koster 400,- pr. hold at stille op, og fristen for tilmelding er 20. juli. Tilmeldingen er bindende, og man kan således ikke få penge tilbage efterfølgende. Middagen skal vi også have tilmeldinger til senest den 20. juli, og derfor er det den holdansvarliges job at finde ud af, hvor mange af spillerne, der ønsker at spise med. Den holdansvarlige overfører så holdprisen samt beløbet for de spisende spillere til reg. nr. 0517 og kontonr. 0223472. Husk at angive holdnavn og navn på holdansvarlig på overførslen! (Hvis der ikke er plads kan du skrive så meget som der er plads til og sende resten i en mail til nl@edc.dk)

Kontaktperson
Nicklas Høholt, tlf. 40401487, mail. nl@edc.dk

Vi glæder os til at se både gamle kendinge, nye ansigter, lokale rivaler og alle midt i mellem til en sjov dag med kanaler, drømmemål, høj sol og masser af kolde fadøl.

Udgivet i

Nyhedsbrev

Nyheder